Karl Georg Nørgaard - Rasmus Madsen Lahn (his foster father) - Olga Elisabeth Schjønning (his mother)

Entries: 967    Updated: 2005-06-19 19:35:00 UTC (Sun)    Owner: Hugh W    Home Page: more about Karl Georg Nørgaard   Note: You will leave RootsWeb

Index | Descendancy | Register | Pedigree | Ahnentafel | Download GEDCOM

  • ID: I912
  • Name: Tandrup Hovedgaard
  • Note:
    Samtlige personer i husstanden

    Thisted, Hassing, Bedsted, Tanddrup Hovedgaard, , Tandrup Hovedgaard, 1, FT-1834
    Der vises flg. felter:
    Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


    Poul Tofting, 68, Ugift, , Ejer af Gaarden,
    Kirstine Tofting Lillelund, 70, Enke(mand), , hans søster,
    Nivoline Henriette Lillelund, 36, Ugift, , hendes datter,
    Ane Elisabeth Lund, 30, Ugift, , Huusholderske,
    Peder Christian Dollerup, 44, Ugift, , Forvalter ved Godset,
    Christian Nielsen Mølgaard, 36, Gift, , Ladefoged,
    Anders Nielsen, 40, Ugift, , Tjenestefolk,
    Laust Madsen, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
    Laust Nielsen, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
    Christen Nielsen, 19, Ugift, , Tjenestefolk,
    Søren Poulsen, 19, Ugift, , Tjenestefolk,
    Mads Pedersen, 17, Ugift, , Tjenestefolk,
    Jens Christensen, 17, Ugift, , Tjenestefolk,
    Mads Jensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk,
    Ane Jensdatter, 23, Ugift, , Tjenestefolk,
    Johanne Kirstine Pedersdatter, 32, Ugift, , Tjenestefolk,
    Maren Nielsdatter, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
    Lene Henriksdatter

    http://www.tohmas.dk/Steder_i_thy/Sogne/Bedsted.htm

    Bedsted sogn

    Mod nordøst støder sognet op til Ovesø, hvor gården Tandrup ligger - her har engang været en helligkilde. Bedsted kirke ligger i Gammel Bedsted, der er den oprindelige bebyggelse i sognet. Sydvest for kirken har ligget Havbæk vandmølle. Den nævnes 1630, men var nedlagt inden 1688.


    Hvor Bedsted stationsby ligger nu, var der hede engang. Da stationen blev bygget i 1882 i forbindelse med anlæggelse af Thy-banen, var der kun tre små hedehuse.
    Samme år blev der bygget kro og bageri, og året efter kom den første købmandsbutik. I 1896 fik byen brugsforening.
    Idrætsforeningen stiftes 1912, og i 1913 bygges en privatskole (nu en del af Rønhede-centret).
    I 1914 oprettes et andelsmejeri, og i 1915 startede Thy Højspændingsværk med at levere strøm til forbrugerne. I 1922 opføres missionshuset.

    På Bedsted kro vistes i mange år film i krosalen, men i 1957 blev der bygget en egentlig biograf i tilknytning til kroen. Biografen måtte lukke igen i 1987.
    I 1960 indvies Bedsted Centralskole, i 1964 fjernvarmeværket, i 1972 børnehaven og i 1980 idrætshallen.
    Jernbanen skabte også udvikling uden for byen. I 1905 anlagde Jens Andersen tørvefabrikken "Moselund", der under 1. verdenskrig havde en årlig produktion på 3 mill. tørv.
    En del af Morup Mølle hører til sognet, bl.a. andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af de første i Thy.
    Læs mere om Bedsted i hæftet "Da Bedsted var bedst", redigeret af Uffe Larsen (1982).
    Folketal: 1801: 346 indb. - 1850: 608 indb. - 1901: 977 indb. -1930: 1667 indb. - 1955: 1648 indb. fordelt på 483 husstande (heraf 807 indbyggere og 268 husstande i stationsbyen).
    Oldtidsminder: Fredet er langhøjen Saksdås (52 m) i skellet mod Vestervig samt 48 høje. - 128 høje er sløjfet.
    I 1910 blev kunstneren Ellen Rådal født i Bedsted.


    BEDSTED.
    Hassing herred, Thisted amt, Ålborg stift.

    Højt og frit på en bakke ligger den blytækte kirke, der består af en genrejst, romansk apsis, romansk kor og skib, sengotisk tårn mod vest og forholdsvis nyt våbenhus mod syd. Den anselige romanske bygning er opført af veltilhuggede granitkvadre. Norddøren er tilmuret og delvis ødelagt. Murværket er stærkt omsat, og kun et vindue i skibets sydmur står som niche; de øvrige er forsvundet, men adskillige kvadre og nogle overliggere er dog i behold.
    Apsis (kor-rundingen) blev genopført 1924 på de oprindelige syldsten og med genanvendelse af en del krumhuggede kvadre, der dels sad i korets østgavl, dels var ført til herregården Tandrup som brosten. I sengotisk tid fik koret et ottedelt hvælv, og korbuen blev udvidet. Skibet har beholdt sit bjælkeloft. Ligeledes sengotisk er det temmelig smalle og snævre tårn, hvis krydshvælvede underrum har spidsbue mod skibet. Hele det ydre med glatte gavle i øst-vest er i ny tid skalmuret med små røde mursten. Våbenhuset er vistnok ombygget fra grunden kort før 1880, og årstallet 1687 er overført fra dets forgænger. Bygningen blev gennemgribende istandsat 1924-25 ved arkitekt H. Paludan.
    Korhvælvet fik omkring 1575 en kalkmalet dekoration med en stor bladroset, omgivet af 32 adelsvåben.

    Inventar
    Alterbordet er muret af gule munkesten, og pladen er af romanske kvadre, hvoraf én har helgengrav, der endnu rummer en relikviekapsel med en bensplint svøbt i silketøj. Altertavlen er en ret pompøs opbygning med malet årstal 1638. Den er delt at fire svære søjler og har udskårne fremstillinger: i midtfeltet Nadveren, i topstykket Korsfæstelsen. En staffering fra 1710 af A. Gundahl blev fremdraget 1925. Forneden er der våben og initialer for Elisabeth Sophie Rantzau, Tandrup, og hendes to ægtefæller Erasmus Casimir v. Bassen og Hans Eifler. Alterkalken i barokform er fra 1670 med initialer for Chr. Nielsen, Tandrup, og hans to hustruer. Alterkrucifikset at drevet sølv med de to røvere fra omkring 1650-1700 har før siddet på en messehagel. Alterstagerne fra 1673 har kraftig fodprofil og spinkelt skaft. De er givet at Samuel Christensøn, København, for hans "kieristes Maren Madsdatters begrafvelse".
    Den romanske granitfont er en variant af den gængse Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning, omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og senere graverede bogstaver: HAG KPDS. Over fonten hænger der en fontehimmel fra omkring 1700 med Kristi dåb. Prædikestolen er af Ålborg-type fra 1609 med fremspringende karnap. I portalfelterne er der meget naive relieffer og våben for Jakob Lykke og Sophie Rud.
    Stoleværket er nyt, bortset fra et par stader med gavle fra omkring 1600-50. På dørfløjen til våbenhuset er genanvendt de gamle beslag fra 1652 og 1707. Der er under loftet en lysekrone fra omkring 1700. Den store klokke er støbt 1615 af Berent Bodeman, Lybæk, den anden er fra 1833, af I. C. & H. Gamst.

    Gravsten
    I skibets vestgavl sidder der en romansk gravsten af granit med processionskors, og en lignende er indmuret i våbenhusets sydmur. I koret sidder der en smuk figursten i fra omkring 1600 over Niels Lykke, død 1575, og Karine Gyldenstierne. På tårnets sydvæg er der en gravsten over forpagter Chr. Nielsøn Kovstrup, død 1669, og to hustruer, og på skibets en sten, opsat som mindeplade over matrone Maren Samuel Christians, død 1673. Under koret har der været begravelse for Niels Lykke, og tårnrummet er stadig indrettet som gravkapel med smedejerns fløjdøre fra 1773. Der er i kapellet kun én kiste med liget af major Povel von Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup, død 1771.

    Litteratur: Danmarks Kirker XII. 556-70.

    Tandrup
    Tandrup er den største gård i Thy. Her har levet mennesker og dyr lige så længe, som den danske historie eksisterer. Oldtidens bopladser har været her, det bekræfter talrige fund på stedet. De første thyboer har kunnet bruge vandet her fra søen, der næsten ligner en flod eller kanal.
    Den smukke hovedbygning, der siges at være opført 1825, men dog i det væsentlige synes at være nogle årtier ældre, består af et trefløjet anlæg, hvis sidefløje er vendt bort fra avlsgården ud mod Ovesø. 1769 bestod bygningen af bindingsværk og grundmur. Bygningen er ændret en del omkring 1850.
    En af Tandrups ejere, Niels Lykke, ligger sammen med hustruen Karine Gyldenstjerne og en 4-årig søn begravet i Bedsted Kirke i koret, ligstenen viser en ridder i fuld udrustning. Der findes også et minde om sønnen Jacob Lykke i Bedsted Kirke, da han i 1609 skænkede kirkens smukke prædikestol.
    Franz Rantzau overtog i 1638 gården efter sin far, og han bortforpagtede Tandrup til Chr. Nielsen Koustrup, der var provstiskriver. Også over ham findes en mindesten i Bedsted Kirke dateret 1669.
    En kort overgang havde Tandrup sin egn retskreds (birk). Der findes tingbog fra 1740'erne. En slem kvægsygdom ramte 1748 Thy. På Tandrup døde 64 kreaturer, men fæstebønderne under gården ramtes også hårdt, de mistede i alt 176 kreaturer.
    Det fortælles, at Klingenberg i 1760'erne lod opføre nye bygninger i bindingsværk med mursten. Han døde 1771 og er begravet i Bedsted Kirke, hvor en blyplade med inskription vidner om, at han var en sand menneskeven, der gjorde meget godt. 1799 sælges Tandrup til Niels Willemoes, der var farbror til søhelten Peter Willemoes. I begyndelsen af 1800-tallet er der 200 kreaturer, 12 heste og 100 får på Tandrup.
    På grund af hoveriet er hestebestanden ikke særlig stor, fordi hovbønderne selv møder med deres egne heste og plove. I denne periode (1796) beskrives efter nøje opmåling i en hoveriforening imellem ejeren og hans bønder: Tandrup hjemmarker: 223 tdr. land - udmarken: 153 tdr. land.
    I 1848 blev Tandrup overtaget af Hans Ditlev Lützhøft, der straks begyndte ombygning af ladegården, også kostalden blev ombygget. 1850 er der bygget nyt sønderhus, indrettet til bl. a. vognremise, folkeværelser, hestestald, fåresti m.m. 1854 bygges der også til hovedbygningen. Der fortælles, at det er Lützhøfterne, der har anlagt den smukke have og park. Dog har der antageligt været både have og park før Lützhøfternes tid, da der i 1700-tallet boede en gartner (podemester) på gården.
    1858 overtog sønnen Jes Eske Lützhøft Tandrup ved faderens død. Han døde 1876, og hustruen Anna Lützhøft drev gården videre til 1892, da sønnen Hans Henrik Ditlev Lützhøft købte Tandrup af sin mor. Han var ejer af gården i 54 år og betegnes som en stout mand. 1946 overtog sønnen Folmer Chr. Eske Lützhøft gården, og han overlod den til sønnen Preben Lützhøft i 1956. Han drev den indtil 1983, da gården blev købt af Hans Chr. Lilleøre.


    Ejere:

    1386 - Peder Nielsen (Bild)
    1396 - Peder Høg
    1413 - Niels Eriksen (Banner)
    1424 - Lage Rød
    1439 - Bo Høg
    1479 - Niels Krabbe
    ca.1520 - Eiler Lykke
    e.1575 - Jacob Lykke
    ca.1625-Christoffer Gersdorf
    1630 - 1638-Johan Ranzau
    1638 - 1660-Frantz Ranzau
    1660 - 1688-Helle Urne
    1688 - 1726-Elisabeth Sophie Ranzau
    1726 - 1736-Christian Leth
    1736 - Marie Charlotte Amalie Giedde
    - 1771-Poul von Klingenberg
    1771 - 1799 Peder Jørgensen
    1799 - 1817-Niels Willemoes
    1817 - 1847-Poul Tøfting
    1847 Dennes arvinger
    1848-N.Breinholt m.fl.
    1848 - 1858-Hans Ditlev Lützhøft
    1858 - 1876-Jes Eske Christian Lütshøft
    1876 - 1892-Anna augusta Lütshøft
    1892 - 1946-Hans Hendrik Ditlev Lütshøft
    1946 - 1954-Folmer Christian Lütshøft
    1954 - 1983-Hans Christian Preben Lütshøft
    1983--Hans Christian Lilleøre

    Lyngholm

    Jep Friis ejede i 1500-tallet Lyngholm og Grinderslev Kloster. Hans datter blev gift med lensmanden Holger Rosenkrantz, og de ejede 8 ejendomme i Østerild. Rosenkrantz ønskede at flytte disse gårde til Hovsør for at udkonkurrere Thisted som købstad. Det irriterede imidlertid Thisteds borgere og for at tage hævn over Rosenkrantz var Thisteds borgere med til at brænde Lyngholm af i 1534. Kort tid efter falder Rosenkrantz i et slag, og enken gifter sig med ejer af Ørum, Gyldenstjerne.
    Næste ejer, der nævnes en del om er Mogens Kaas. Han byggede laden op af norsk tømmer. Det færdighuggede tømmer blev sejlet fra Norge til Thy. Det var en meget urolig tid p.g.a. svenskekrigen, og gården blev plyndret. Mogens Kaas og frue ligger begravet i Hvidbjerg v. Aa kirke, de mindes her med navnetræk på altertavle og prædikestol. De skænkede prædikestolen til kirken i 1639.

    Efter Kaaserne kom gården på skiftende hænder. Hans Hansen, forpagter af Vestervig Kloster, solgte mange parceller fra Lyngholm i 1820. 1882 blev gården solgt til Anders Tøfting, Skibsted. Han solgte 600 tdr. land til statsplantage.

    1906 købte Andreas Th. Ifversen Lyngholm. Han interesserede sig meget for træer. Da han overtog gården, var der ikke et træ. I 1918 købte han 100 tdr. land vest for gården - en gl. gård der lå hen i lyng. Her blev i perioden 1918 - 1923 plantet træer, der blev til en god plantage. Ved gården ligger et gammelt voldsted fra middelalderen.


    Ejere af Lyngholm:

    Ca.1350 - Bo Christensen Høg
    Derefter - Sofie Høg, gift med Niels Eriksen Banner
    1429 - 1449 Eskild Nielsen Banner
    1449 - 1505 Michel Eskildsen
    1505 - 1524 Niels Høg
    1524 - 1547 Helvig Høg, gift med Jep Friis
    1547 - 1556 Kirsten Friis, gift m.Holger Rosenkrantz/ Gabriel Gyldenstierne
    1556 - 1583 Anders Banner
    1583 - 1607 Otto Banner
    1607 - 1652 Mogens Kaas
    1652 - 1654 Mogens Kaas (fætter til ovennævnte)
    1654 - 1695 Enevold Kaas
    1695 - 1699 Palle Kaas, Hans Axel Pors m. fl.
    1700 - 1707 Palle Kaas; enke, Magdalene Sophie
    1707 - 1728 Johan Gorg Schmidt.
    1728 - 1744 J.G.S'enke, Anne Cathrine van der Weyde
    1744 - 1753 Hans Elias van der Weyde
    1753 - 1766 Peter Olesen Obel
    1766 - 1790 Jørgen Ring
    1791 - 1794 Henrik Johan Leth
    1794 - 1826 Hans Hansen
    1826 - 1871 Søren Jessen
    1871 - 1874 Niels Buch
    1874 - 1882 Mads Thorup
    1882 - 1906 Anders Tøfting Skibsted
    1906 - 1954 Andreas Th. Ifversen
    1954 - 1968 Troels og Thøger Ifversen
    1968 - Troels Ifversen
    Ejere år 2000 Troels Ifversen og Hanne Ifversen





    Father: Bedsted Sogn

    Marriage 1 Spouse Unknown
      Children
      1. Has No Children Hans Ditlev Lützhøft b: ABT 1798
      2. Has No Children Poul Tofting b: ABT 1766
      3. Has No Children Niels Willemoesse b: ABT 1744
      4. Has No Children Essle Christian Lützhøft Ja b: ABT 1822
    • We want to hear from you! Take our WorldConnect survey

      Index | Descendancy | Register | Pedigree | Ahnentafel | Download GEDCOM

      Printer Friendly Version Printer Friendly Version Search Ancestry Search Ancestry Search WorldConnect Search WorldConnect Join Ancestry.com Today! Join Ancestry.com Today!

      WorldConnect Home | WorldConnect Global Search | WorldConnect Help
      We want to hear from you! Take our WorldConnect survey

      RootsWeb.com is NOT responsible for the content of the GEDCOMs uploaded through the WorldConnect Program. The creator of each GEDCOM is solely responsible for its content.