Individual Page

    Person Info

  • Name: Tandrup Hovedgaard
  • Sex:
  • Birth:
  • Death:
  • Person Id: I912
  • Tree Id: 199273


  • Parents
    Father:
  • Unknown
  • Mother:
  • Unknown

Family
Children:
  1. Niels Willemoesse: Birth: ABT 1744.

  2. Poul Tofting: Birth: ABT 1766.

  3. Hans Ditlev L tzh ft: Birth: ABT 1798. Death: ABT 1858 in Tandrup Gods

  4. Essle Christian L tzh ft Ja: Birth: ABT 1822.


Notes
a. Note:   Samtlige personer i husstanden
  Thisted, Hassing, Bedsted, Tanddrup Hovedgaard, , Tandrup Hovedgaard, 1, FT-1834
 Der vises flg. felter:
 Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F�dested
  Poul Tofting, 68, Ugift, , Ejer af Gaarden,
 Kirstine Tofting Lillelund, 70, Enke(mand), , hans s�ster,
 Nivoline Henriette Lillelund, 36, Ugift, , hendes datter,
 Ane Elisabeth Lund, 30, Ugift, , Huusholderske,
 Peder Christian Dollerup, 44, Ugift, , Forvalter ved Godset,
 Christian Nielsen M�lgaard, 36, Gift, , Ladefoged,
 Anders Nielsen, 40, Ugift, , Tjenestefolk,
 Laust Madsen, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
 Laust Nielsen, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
 Christen Nielsen, 19, Ugift, , Tjenestefolk,
 S�ren Poulsen, 19, Ugift, , Tjenestefolk,
 Mads Pedersen, 17, Ugift, , Tjenestefolk,
 Jens Christensen, 17, Ugift, , Tjenestefolk,
 Mads Jensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk,
 Ane Jensdatter, 23, Ugift, , Tjenestefolk,
 Johanne Kirstine Pedersdatter, 32, Ugift, , Tjenestefolk,
 Maren Nielsdatter, 29, Ugift, , Tjenestefolk,
 Lene Henriksdatter
  http://www.tohmas.dk/Steder_i_thy/Sogne/Bedsted.htm
  Bedsted sogn Mod nord�st st�der sognet op til Oves�, hvor g�rden Tandrup ligger - her har engang v�ret en helligkilde. Bedsted kirke ligger i Gammel Bedsted, der er den oprindelige bebyggelse i sognet. Sydvest for kirken har ligget Havb�k vandm�lle. Den n�vnes 1630, men var nedlagt inden 1688.
  Hvor Bedsted stationsby ligger nu, var der hede engang. Da stationen blev bygget i 1882 i forbindelse med anl�ggelse af Thy-banen, var der kun tre sm� hedehuse.
 Samme �r blev der bygget kro og bageri, og �ret efter kom den f�rste k�bmandsbutik. I 1896 fik byen brugsforening.
 Idr�tsforeningen stiftes 1912, og i 1913 bygges en privatskole (nu en del af R�nhede-centret).
 I 1914 oprettes et andelsmejeri, og i 1915 startede Thy H�jsp�ndingsv�rk med at levere str�m til forbrugerne. I 1922 opf�res missionshuset.
  P� Bedsted kro vistes i mange �r film i krosalen, men i 1957 blev der bygget en egentlig biograf i tilknytning til kroen. Biografen m�tte lukke igen i 1987.
 I 1960 indvies Bedsted Centralskole, i 1964 fjernvarmev�rket, i 1972 b�rnehaven og i 1980 idr�tshallen.
 Jernbanen skabte ogs� udvikling uden for byen. I 1905 anlagde Jens Andersen t�rvefabrikken "Moselund", der under 1. verdenskrig havde en �rlig produktion p� 3 mill. t�rv.
 En del af Morup M�lle h�rer til sognet, bl.a. andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af de f�rste i Thy.
 L�s mere om Bedsted i h�ftet "Da Bedsted var bedst", redigeret af Uffe Larsen (1982).
 Folketal: 1801: 346 indb. - 1850: 608 indb. - 1901: 977 indb. -1930: 1667 indb. - 1955: 1648 indb. fordelt p� 483 husstande (heraf 807 indbyggere og 268 husstande i stationsbyen).
 Oldtidsminder: Fredet er langh�jen Saksd�s (52 m) i skellet mod Vestervig samt 48 h�je. - 128 h�je er sl�jfet.
 I 1910 blev kunstneren Ellen R�dal f�dt i Bedsted.
  BEDSTED.
 Hassing herred, Thisted amt, �lborg stift. H�jt og frit p� en bakke ligger den blyt�kte kirke, der best�r af en genrejst, romansk apsis, romansk kor og skib, sengotisk t�rn mod vest og forholdsvis nyt v�benhus mod syd. Den anselige romanske bygning er opf�rt af veltilhuggede granitkvadre. Nordd�ren er tilmuret og delvis �delagt. Murv�rket er st�rkt omsat, og kun et vindue i skibets sydmur st�r som niche; de �vrige er forsvundet, men adskillige kvadre og nogle overliggere er dog i behold.
 Apsis (kor-rundingen) blev genopf�rt 1924 p� de oprindelige syldsten og med genanvendelse af en del krumhuggede kvadre, der dels sad i korets �stgavl, dels var f�rt til herreg�rden Tandrup som brosten. I sengotisk tid fik koret et ottedelt hv�lv, og korbuen blev udvidet. Skibet har beholdt sit bj�lkeloft. Ligeledes sengotisk er det temmelig smalle og sn�vre t�rn, hvis krydshv�lvede underrum har spidsbue mod skibet. Hele det ydre med glatte gavle i �st-vest er i ny tid skalmuret med sm� r�de mursten. V�benhuset er vistnok ombygget fra grunden kort f�r 1880, og �rstallet 1687 er overf�rt fra dets forg�nger. Bygningen blev gennemgribende istandsat 1924-25 ved arkitekt H. Paludan.
 Korhv�lvet fik omkring 1575 en kalkmalet dekoration med en stor bladroset, omgivet af 32 adelsv�ben.
  Inventar
 Alterbordet er muret af gule munkesten, og pladen er af romanske kvadre, hvoraf �n har helgengrav, der endnu rummer en relikviekapsel med en bensplint sv�bt i silket�j. Altertavlen er en ret pomp�s opbygning med malet �rstal 1638. Den er delt at fire sv�re s�jler og har udsk�rne fremstillinger: i midtfeltet Nadveren, i topstykket Korsf�stelsen. En staffering fra 1710 af A. Gundahl blev fremdraget 1925. Forneden er der v�ben og initialer for Elisabeth Sophie Rantzau, Tandrup, og hendes to �gtef�ller Erasmus Casimir v. Bassen og Hans Eifler. Alterkalken i barokform er fra 1670 med initialer for Chr. Nielsen, Tandrup, og hans to hustruer. Alterkrucifikset at drevet s�lv med de to r�vere fra omkring 1650-1700 har f�r siddet p� en messehagel. Alterstagerne fra 1673 har kraftig fodprofil og spinkelt skaft. De er givet at Samuel Christens�n, K�benhavn, for hans "kieristes Maren Madsdatters begrafvelse".
 Den romanske granitfont er en variant af den g�ngse Thybo-type, og fadet er af sydtysk tilvirkning, omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og senere graverede bogstaver: HAG KPDS. Over fonten h�nger der en fontehimmel fra omkring 1700 med Kristi d�b. Pr�dikestolen er af �lborg-type fra 1609 med fremspringende karnap. I portalfelterne er der meget naive relieffer og v�ben for Jakob Lykke og Sophie Rud.
 Stolev�rket er nyt, bortset fra et par stader med gavle fra omkring 1600-50. P� d�rfl�jen til v�benhuset er genanvendt de gamle beslag fra 1652 og 1707. Der er under loftet en lysekrone fra omkring 1700. Den store klokke er st�bt 1615 af Berent Bodeman, Lyb�k, den anden er fra 1833, af I. C. & H. Gamst.
  Gravsten
 I skibets vestgavl sidder der en romansk gravsten af granit med processionskors, og en lignende er indmuret i v�benhusets sydmur. I koret sidder der en smuk figursten i fra omkring 1600 over Niels Lykke, d�d 1575, og Karine Gyldenstierne. P� t�rnets sydv�g er der en gravsten over forpagter Chr. Niels�n Kovstrup, d�d 1669, og to hustruer, og p� skibets en sten, opsat som mindeplade over matrone Maren Samuel Christians, d�d 1673. Under koret har der v�ret begravelse for Niels Lykke, og t�rnrummet er stadig indrettet som gravkapel med smedejerns fl�jd�re fra 1773. Der er i kapellet kun �n kiste med liget af major Povel von Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup, d�d 1771.
  Litteratur: Danmarks Kirker XII. 556-70.
  Tandrup
 Tandrup er den st�rste g�rd i Thy. Her har levet mennesker og dyr lige s� l�nge, som den danske historie eksisterer. Oldtidens bopladser har v�ret her, det bekr�fter talrige fund p� stedet. De f�rste thyboer har kunnet bruge vandet her fra s�en, der n�sten ligner en flod eller kanal.
 Den smukke hovedbygning, der siges at v�re opf�rt 1825, men dog i det v�sentlige synes at v�re nogle �rtier �ldre, best�r af et trefl�jet anl�g, hvis sidefl�je er vendt bort fra avlsg�rden ud mod Oves�. 1769 bestod bygningen af bindingsv�rk og grundmur. Bygningen er �ndret en del omkring 1850.
 En af Tandrups ejere, Niels Lykke, ligger sammen med hustruen Karine Gyldenstjerne og en 4-�rig s�n begravet i Bedsted Kirke i koret, ligstenen viser en ridder i fuld udrustning. Der findes ogs� et minde om s�nnen Jacob Lykke i Bedsted Kirke, da han i 1609 sk�nkede kirkens smukke pr�dikestol.
 Franz Rantzau overtog i 1638 g�rden efter sin far, og han bortforpagtede Tandrup til Chr. Nielsen Koustrup, der var provstiskriver. Ogs� over ham findes en mindesten i Bedsted Kirke dateret 1669.
 En kort overgang havde Tandrup sin egn retskreds (birk). Der findes tingbog fra 1740'erne. En slem kv�gsygdom ramte 1748 Thy. P� Tandrup d�de 64 kreaturer, men f�steb�nderne under g�rden ramtes ogs� h�rdt, de mistede i alt 176 kreaturer.
 Det fort�lles, at Klingenberg i 1760'erne lod opf�re nye bygninger i bindingsv�rk med mursten. Han d�de 1771 og er begravet i Bedsted Kirke, hvor en blyplade med inskription vidner om, at han var en sand menneskeven, der gjorde meget godt. 1799 s�lges Tandrup til Niels Willemoes, der var farbror til s�helten Peter Willemoes. I begyndelsen af 1800-tallet er der 200 kreaturer, 12 heste og 100 f�r p� Tandrup.
 P� grund af hoveriet er hestebestanden ikke s�rlig stor, fordi hovb�nderne selv m�der med deres egne heste og plove. I denne periode (1796) beskrives efter n�je opm�ling i en hoveriforening imellem ejeren og hans b�nder: Tandrup hjemmarker: 223 tdr. land - udmarken: 153 tdr. land.
 I 1848 blev Tandrup overtaget af Hans Ditlev L�tzh�ft, der straks begyndte ombygning af ladeg�rden, ogs� kostalden blev ombygget. 1850 er der bygget nyt s�nderhus, indrettet til bl. a. vognremise, folkev�relser, hestestald, f�resti m.m. 1854 bygges der ogs� til hovedbygningen. Der fort�lles, at det er L�tzh�fterne, der har anlagt den smukke have og park. Dog har der antageligt v�ret b�de have og park f�r L�tzh�fternes tid, da der i 1700-tallet boede en gartner (podemester) p� g�rden.
 1858 overtog s�nnen Jes Eske L�tzh�ft Tandrup ved faderens d�d. Han d�de 1876, og hustruen Anna L�tzh�ft drev g�rden videre til 1892, da s�nnen Hans Henrik Ditlev L�tzh�ft k�bte Tandrup af sin mor. Han var ejer af g�rden i 54 �r og betegnes som en stout mand. 1946 overtog s�nnen Folmer Chr. Eske L�tzh�ft g�rden, og han overlod den til s�nnen Preben L�tzh�ft i 1956. Han drev den indtil 1983, da g�rden blev k�bt af Hans Chr. Lille�re.
  Ejere:
  1386 - Peder Nielsen (Bild)
 1396 - Peder H�g
 1413 - Niels Eriksen (Banner)
 1424 - Lage R�d
 1439 - Bo H�g
 1479 - Niels Krabbe
 ca.1520 - Eiler Lykke
 e.1575 - Jacob Lykke
 ca.1625-Christoffer Gersdorf
 1630 - 1638-Johan Ranzau
 1638 - 1660-Frantz Ranzau
 1660 - 1688-Helle Urne
 1688 - 1726-Elisabeth Sophie Ranzau
 1726 - 1736-Christian Leth
 1736 - Marie Charlotte Amalie Giedde
 - 1771-Poul von Klingenberg
 1771 - 1799 Peder J�rgensen
 1799 - 1817-Niels Willemoes
 1817 - 1847-Poul T�fting
 1847 Dennes arvinger
 1848-N.Breinholt m.fl.
 1848 - 1858-Hans Ditlev L�tzh�ft
 1858 - 1876-Jes Eske Christian L�tsh�ft
 1876 - 1892-Anna augusta L�tsh�ft
 1892 - 1946-Hans Hendrik Ditlev L�tsh�ft
 1946 - 1954-Folmer Christian L�tsh�ft
 1954 - 1983-Hans Christian Preben L�tsh�ft
 1983--Hans Christian Lille�re
  Lyngholm
  Jep Friis ejede i 1500-tallet Lyngholm og Grinderslev Kloster. Hans datter blev gift med lensmanden Holger Rosenkrantz, og de ejede 8 ejendomme i �sterild. Rosenkrantz �nskede at flytte disse g�rde til Hovs�r for at udkonkurrere Thisted som k�bstad. Det irriterede imidlertid Thisteds borgere og for at tage h�vn over Rosenkrantz var Thisteds borgere med til at br�nde Lyngholm af i 1534. Kort tid efter falder Rosenkrantz i et slag, og enken gifter sig med ejer af �rum, Gyldenstjerne.
 N�ste ejer, der n�vnes en del om er Mogens Kaas. Han byggede laden op af norsk t�mmer. Det f�rdighuggede t�mmer blev sejlet fra Norge til Thy. Det var en meget urolig tid p.g.a. svenskekrigen, og g�rden blev plyndret. Mogens Kaas og frue ligger begravet i Hvidbjerg v. Aa kirke, de mindes her med navnetr�k p� altertavle og pr�dikestol. De sk�nkede pr�dikestolen til kirken i 1639.
  Efter Kaaserne kom g�rden p� skiftende h�nder. Hans Hansen, forpagter af Vestervig Kloster, solgte mange parceller fra Lyngholm i 1820. 1882 blev g�rden solgt til Anders T�fting, Skibsted. Han solgte 600 tdr. land til statsplantage.
  1906 k�bte Andreas Th. Ifversen Lyngholm. Han interesserede sig meget for tr�er. Da han overtog g�rden, var der ikke et tr�. I 1918 k�bte han 100 tdr. land vest for g�rden - en gl. g�rd der l� hen i lyng. Her blev i perioden 1918 - 1923 plantet tr�er, der blev til en god plantage. Ved g�rden ligger et gammelt voldsted fra middelalderen.
  Ejere af Lyngholm:
  Ca.1350 - Bo Christensen H�g
 Derefter - Sofie H�g, gift med Niels Eriksen Banner
 1429 - 1449 Eskild Nielsen Banner
 1449 - 1505 Michel Eskildsen
 1505 - 1524 Niels H�g
 1524 - 1547 Helvig H�g, gift med Jep Friis
 1547 - 1556 Kirsten Friis, gift m.Holger Rosenkrantz/ Gabriel Gyldenstierne
 1556 - 1583 Anders Banner
 1583 - 1607 Otto Banner
 1607 - 1652 Mogens Kaas
 1652 - 1654 Mogens Kaas (f�tter til ovenn�vnte)
 1654 - 1695 Enevold Kaas
 1695 - 1699 Palle Kaas, Hans Axel Pors m. fl.
 1700 - 1707 Palle Kaas; enke, Magdalene Sophie
 1707 - 1728 Johan Gorg Schmidt.
 1728 - 1744 J.G.S'enke, Anne Cathrine van der Weyde
 1744 - 1753 Hans Elias van der Weyde
 1753 - 1766 Peter Olesen Obel
 1766 - 1790 J�rgen Ring
 1791 - 1794 Henrik Johan Leth
 1794 - 1826 Hans Hansen
 1826 - 1871 S�ren Jessen
 1871 - 1874 Niels Buch
 1874 - 1882 Mads Thorup
 1882 - 1906 Anders T�fting Skibsted
 1906 - 1954 Andreas Th. Ifversen
 1954 - 1968 Troels og Th�ger Ifversen
 1968 - Troels Ifversen
 Ejere �r 2000 Troels Ifversen og Hanne Ifversen



RootsWeb.com is NOT responsible for the content of the GEDCOMs uploaded through the WorldConnect Program. The creator of each GEDCOM is solely responsible for its content.