|
a.
|
Note: Blichmann-slægten fra Dragør Jørgen Johansen Skrædder, født 1697 Todbjerg, fæstede et hus i Gjesing under godset "Løvenholm" herregården blev hovedsagelig drevet ved hjælp af hoveriarbejde af fæstebønder og husmænd, som var beskæftiget, med alt hvad der nu høre til at betjene en herregård. Jørgen har været med en del skrædder arbejde, da han var en meget spinkel mand.
Men på egnen gik der mange rygter og legender om hans oprindelse, at han skulle være beslægtet med familien Blik ude fra "Rygaard" hørende under Nørager sogn, nabosogn til Gjesing, "Rygaard" som brændte 1578 og den sidst kendte ejer var Anna Eriksdatter Blik, medejer af herregård i Djursland år 1429.
1726 indager Kronen "Løvenholm" efter at ejeren grev Rantsau, blev skudt af sin yngre brodder, 1742 bliver grevskabet nedlagt.
Jørgen Johansen Skrædder bliver gift 1. Gang med Gjertud Siefredsdatter, som var lidt ældre en Jørgen, hun dør 18. Maj 1732 i Gjesing.
Jørgen gifter sig allerede igen 5. oktober 1732 med Elisabeth Erichsdatter, som var født ca. 1704, med hende får han en søn, som bliver døbt den 31. marts 1739 i Gjesing kirke og døbt Hans /senere kaldet Johan Hendrik, da Hans og Johan var et og samme navn på daværende tidspunkt, tillægger sig senere Blichmann som efternavn), to år efter får de datteren Gjertrud, opkaldt efter Jørgens første kone.
Men opvæksten af børnene var ikke let. Det var almindeligt at fæsterne og håndværkerne måtte arbejde 12 til 14 timer i døgnet, så var der ikke meget til at tage sig af børnene, indtægterne har sikket også været meget ringe, da "Løvenholm" havde haft en omskiftelig tilværelse.
Da børnenes moder Elisabeth dør i sit 43'erne år den 26. Marts 1747 efter at have ligget syg hele vinteren, var kårene blevet endnu strengede.
Jørgen Johansen gifter sig da også 3. Gang med Mette Christensdatter fra egnen. Jørgen var nu nød til at sætte børnene i pleje, Gjertrud kom ud hos en fæstebonde på Randers egnen, Johan derimod kom i pleje i Aalborg hos nogle af Johans moder slægtninge.
Der var lagt fra Gjesing til Aalborg, derfor blev Johan kaldt Blik, af sine plejeforældre, det skulle lyde af noget i byen, kun få vidste at han var søn af en fattig skrædder, som havde været af bedre familie engang i fordums tid.
Blichmann, sådan skrev Johan på sin regnebog da han var 10 år. Johan havde en yngre halvbroder, der også kalder sig Blichmann, nemlig skolelærer i Nørager Christen Jørgensen Bødker Blichmann, født 2. juli 1752 i Gjesing død 28. august 1818 i Nørager.
Plejeforældre var gode venner med provst Bützow, da denne Bützow blev forflyttet til København fra Aalborg i 1754 mod sin vilje, sørgede han for at Johan Blichmann kom til København og fik Johan i lærer som snedker hos Christian Jacob Preulzler i Magstræde, da han havde gode evner som dette. Johan bliver udlært, er optaget i snedkersvendenes Lau den 22. april 1761.
Johan tog derefter på valsen, var i Gjesing for at se til familien, der var kommet i meget bedre kår. Han bliver forlovet med Kirsten Marie Jensdatter fra Rygaard Strand Nørager sogn, samme sogn hvor hans forfædre antagelig kom fra,. Johan og Kirstine bliver gift den 24. november 1769 i Nørager kirke, Sønderhald herred Randers Amt.
Johan og Kirsrtine slog sig ned i Mikkel Bryggersgade i København, hvor han løste borgerbrev som spækhøker, Kirstine har passet høker forretningen, mens Johan har arbejdet som snedker. Her i København får de deres første barn, men familien trives ikke godt, sygdom dårlige boligforhold, hvad der gjorde livet svært i storbyen.
1776 slå familien Blichmann sig ned i Dragør. Som efter hansetidens ophør, langsomt har udviklet sig til en lille fiskeby, der ved 1600-tallet slutning, talte omkring 70 ejendomme. Befolkningen bestod hovedsagelig af fiskere og småskippere; af andre maritime betonede erhverv eksisterede kun lodseriet. I løbet af de følgende århundrede skete der en total omvæltning af Dragør.
De hjemmehørende skibe antal og størrelse voksede og fremgangen trak yderlige folk til. Den hastig voksende befolkning, medførte en voldsom byggeaktivitet. Hvor der var brug for kvalificeret arbejdskraft. Her faldt Johan godt ind i byens tav, da han havde evner til lidt mere end hvad der var almindeligt for en snedker, han blev betegnet som bygmester og Dragør oplever, det der i dag bliver kaldt for Blichmanns perioden. Flere af disse huse findes stadig velbevaret og har dannet grundlag for videre byggestil i Dragør.
Selvom Dragør var en søfartsby med stolte traditioner, lod det ikke slægten Blichmann gå på, kun pigerne bliver gift med søfolk, drengene blev ved de landlige arbejde, især snedkerfaget kom til at præge slægten, helt frem til det 20. Århundrede. Kun få forsøgte sig som sømænd, den første der tog til søs, kom aldrig mere tilbage til Dragør. Han døde på øen Siauw i østen, og blev begravet der.
|
